I 2013 udkom Sanddrømmeren. Min debutroman. Det blev starten på et eventyr for mig. Jeg har altid været god til at dagdrømme. Det er simpelthen det bedste, jeg ved. Da jeg en dag begyndte at nedskrive det jeg gik og tænkte på, fandt jeg ud af, hvor vidunderligt det var at skrive. Det første jeg skrev var en lille scene der endte med at blive en helt roman. For scenen blev til et kapitel. Kapitlet blev til flere. Jo mere jeg skrev, jo mere lærte jeg karaktererne og særligt min hovedperson Fréa at kende. Jo dybere ind i plottet jeg arbejdede mig, jo mere kom karaktererne til at betyde noget for mig. Og til sidst stod jeg faktisk med et færdigt manuskript. Min debutroman Sanddrømmeren.
Det blev starten på en spændende rejse med mange opture og nedture. Mange skuffelser og øjeblikke af lykke, lykke, lykke. Det er vidunderligt når man får antaget et manuskript og rædselsfuldt når man får et afslag. Et manuskript er nemlig noget man investerer sig selv i. Det er dybt personligt.
Det allerbedste ved at være forfatter er de stille stunder, hvor man sidder foran sin computer og fordyber sig i sit manuskript. Det er noget af det dejligste der findes.
Jeg vil her fortælle om forfatterlivet og hvad der inspirerer mig til at skrive. Og det er mange ting: Naturen, historien, folkloren, den nordiske mytologi. Men også mennesker omkring mig.